Goddaw
min far
Min venstre fod
En mus en mus
Der var engang en mand
Start stående to og to over for hinanden i en rundkreds, så man kan gå "i kædedans".
Goddaw min far (Giv
hånd til partner)
Sikke´n hat du har (vis hatten med begge arme over hovedet)
Sikke´n mave sikke lår (vis maven med begge hænder, klask på lårene)
Sikke skridt du ta’r (tag et stort skridt forbi din partner så du ender foran
en ny)
Verset fremsiges rytmisk.
Justering:
Legen kan fremsiges ved at skifte sindsstemninger. Eller ved at bytte vokalerne ud ligesom i sangen om de tre små kinesere på Højbro plads.
Når man har lært remsen udenad, kan man fremsige den hurtigere og hurtigere.
Venstre, venstre,
venstre, venstre
Min venstre fod er meget go’
Den hopper og danser i støvler og sko
Men hvad med den højre, den højre, den højre kan danse hopsasa.
Man går fremad startende på venstre fod. Ordet venstre siges når man går på venstre fod.
Når der siges Hopsasa laves et galop-hop.
En mus, en mus,
den bor i sit hus.
Hvis bare ikke katten kommer.
Den springer op på bord og fad
Og spiser af den gode mad
Men langsomt katten nærmer sig
Den kan lugte musesteg
Og haps en klo i musen den ta’r, og spiser den
MIJAW!!!
Denne remse kan også udføres med hænderne.
Der var engang en
mand. Han skulle ud og gå en tur.
Så kyssede han sin kone farvel(lav kysse-lyde)
Og smækkede døren i. (bank hårdt i gulvet)
Så gik han hen af vejen (klap i gulvet/på lårene)
Så gik han over broen (slå sig på brystet)
Så gik han igennem sumpen (lav slupre lyde)
Så gik han igennem sivene (gnid hænderne mod hinanden)
Pludselig så han en farlig tiger (se forskrækket ud)
(Så løber han samme vej hjem. Sivene, sumpen, broen, vejen og smækker døren.
Tigeren løber efter gennem sivene, sumpen, broen, vejen men døren er lukket
så den slår sig – får en bule og får plaster på)